Kender i det?

Kender i det, når i savner en person, som har været en stor del af jer, engang? Man har sådan lyst til at kæmpe for personen, og håber på, at få det man havde genskabt, men man ved bare, at det ikke sker. På en måde går man forgæves og håber på, at der sker mirakler og det hele bliver som det var engang. Et sted ved man godt, at det aldrig bliver som det engang var, men alligevel håber man. Personligt tror jeg 50/50 på mirakler. Altså, jeg har oplevet før, hvor jeg har sagt, at der skal mirakler for, at løse et problem eller lign., og det skete faktisk. Men nogle ved nogle ting, er sensynligheden desværre bare ikke særlig stor.
Kender i det, når i har et problem med en person, men bare ikke kan gøre noget ved det? Man går og er indebrændt over noget en person har sagt, eller noget der har stået på i en længere periode, men man kan bare ikke sige det, fordi man ved, at det overhovedet ikke ender godt. I sær hvis det er en, man holder specielt meget af, så kan man bare ikke få sig selv til det.
Kender i det, når der er noget i godt kunne tænke jer, men som i bare ikke kan få af underlige årsager!? Fx en Iphone, ny computer eller en eller anden dyr trøje. Altså, jeg går tit og siger, at nu skal jeg spare op til det og det! Men det får jeg bare aldrig gjort, fordi jeg finder noget der mindre om og lever op til NÆSTEN de standarder og så køber jeg det, fordi det er billigere. Altså, det er vel ikke sådan det skal være? Eller hvad? :-D
Kender i det, når man går ude på gaden og ser en dreng (tager en dreng, fordi jeg er en pige, hæhæ). Man ser ham bagfra. Hans hår ser skide godt ud, hans tøjstil er faktisk okay god, han har en ok god krop og en røv der bare siger SPAR TO! Så prøver man desperat at komme op ved siden af ham eller om foran ham, netop for at se hans ansigt! Det lykkedes engang i mellem, men ellers kan man ikke rigtigt se ham. Pludselig står man foran ham eller han vender sig. Man taber fuldstændig kæben.... fordi man er så skuffet, og overrasket. Kender det så godt!! Lækker bagfra, knap så lækker forfra. - Nu skal ikke ikke tage i ile, at jeg kun tænker på udseendet osv., men de fleste af jer vil nok også mene, måske ikke indrømme, at udseendet altså også tæller en lille del i spillet guys!

Og egentligt til sidst...
Kender i det, når i spørger en/nogle om de kender noget, og så kender de det ikke? Der er altså ikke noget mere pinligt. Man har siddet og formulereret ordene godt inde i hovedet, man åbner munden og fortæller: "kender i det når...", bagefter venter man spændt på et JA og man får et nej. Altså..... FEDT MAN, SPA! Nej. Jeg prøver det simpelthen så ofte, og nogle af jer kender nok heller ikke til de overstående punkter.

Okay, nu har jeg vidst skrevet nok, om ting vi/jeg kender.. Hehehe
Igen, for meget tidsfordriv