Det spørger jeg tit mig selv om. Hvorfor?
Vi havde det så godt. I 1 år og 8 dage - 373 dage - 22380 timer - 13428000 minutter - 80568000 sekunder - og uanset hvordan vi omregner det, så nød jeg hver eneste dag, time, minut og sekund med dig. Hver eneste gang jeg stod op om morgenen, så jeg frem til en god dag pga. dig, og hver aften jeg gik i seng, lagde jeg mig til at sove på et: "jeg elsker dig" fra dig af. Hver gang jeg lukkede mine øjne, så jeg os to for mig. Os to dengang, os to senere, os to foraltid. Hver eneste gang jeg kiggede mig selv i spejlet, tænkte jeg: "hvad ser han i mig?" - det spurgte jeg dig om, og du svarede altid: "du er smuk som du er, og jeg er glad for at du er min." Du vidste altid hvad du skulle sige til mig, uanset hvad jeg sagde eller spurgte om. Når vi var sammen, stod overfor hinanden, sad overfor hinanden eller lå sammen, hver gang vi kiggede hinanden i øjnene blev jeg mere og mere forelsket i dig, som om intet havde forandret mine følelser for dig, fra første gang jeg så dig. Hver gang du tog min hånd i din, kyssede den og sagde: "du dejlig", viste bare hvor fantastisk det hele var.
Kan du huske dengang, hjemme hos dig, hvor vi lå sammen ved siden af hinanden, med din dyne halvt over os? Vi lå og kiggede hinanden i øjnene, gav hinanden komplimenter, snakkede om alt mellem himmel og jord - det var nok det mest perfekte øjeblik med dig, nogensinde. Jeg kan nævne så mange ting, men der er specielle ting jeg især vil huske dig for. Hver gang du trøstede mig, tørrede mine tårer væk fra min kind og kyssede mig på næsen. Når du bar mig rundt overalt, eller når du drillede mig, med hvad jeg end gjorde eller sagde. Det viser bare lidt, faktisk meget om, hvilket fantastisk personlighed du har.
Du ved, min familie? De holdt virkelig af dig, det sagde de selv. Flere gange, og det fortalte jeg dig også. Og min lillesøster? Hun elskede dig som var du hendes egen storebror. Jeg kunne se glæden i hende når hun vidste at du kom på besøg, når jeg skulle køres ud til dig, eller når vi snakkede om dig. Hun hoppede og dansede, som et barn der skulle have sin største drøm opfyldt. Nu snakker hun om hvor meget hun savner at du er på besøg.. Hun savner dig mindst ligeså meget som jeg selv gør.
Alt.. Min konfirmation, din fødselsdag, min mors fødselsdag, hvis ikke også min fars fødselsdag, min søsters fødselsdag, din mor og Jimmi's bryllup, lillejuleaften, og jeg kunne blive ved, men en dag - 03.01.2011. En dag der virkelig er værd at tænke tilbage på. Husker hele vores år, det hele.
Alt det du gjorde for mig. Jeg vil aldrig kunne gengælde det. Du behandlede mig så godt, og det værdsætter jeg virkelig. Alle de smukke minder du og jeg har sammen, vil ingenting nogensinde kunne erstatte. Du er virkelig sådan et smukt menneske!
Ingen kærlighed, uden skænderier. Dem havde vi, og det tror jeg også vi begge ved. Vi skændes, men blev aldrig uvenner. Vi fik det altid løst.. Altid! Vi indså altid, at vi skulle passe godt på hinanden, og passe på vores forhold - og det gjorde vi også, må jeg sige!
Som du, og andre ved, du var min aller bedsteven. Ingen kunne nogensinde erstatte din plads, og du var altid min førsteprioritet. Fuck hvad andre sagde, tænkte jeg, du var min og jeg ville altid vælge dig.
Jeg håber, og ved, at du læser det her. Du skal vide, at jeg virkelig savner dig, det gør jeg. Som min aller bedste ven. Savner dit nærvær og at føle mig tryg hos dig. Savner at kunne grine og græde med dig, for vi kunne alting sammen. Jeg indrømmer gerne, at jeg græd gennem hele dette indlæg, da jeg skrev det.
- Vil lige komme med en fact. Igen, jeg skriver dét her, fordi det er MIN blog og jeg skriver mine følelser ned. Jeg skal ud med det her, og når det ikke kan blive taget i mod på en bedre måde, må jeg gøre det her. Håber at i er forstående, for nej. I skal ikke have ondt af mig, hvilket nogen har haft. Jeg vil bare fortælle hvordan jeg har det, komme ud med det, og håbe på god respons.
Og tak til jer. Tak til mine skønne, ægte, betænksomme, støttende venner og veninder som har været der!! Tak fordi at i altid er der. Alt er 110% gengældt. Jeg elsker jer <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar